De fleste civile retssager begynder i byretten. Her tager retten stilling til uenigheder om eksempelvis betaling, aftaler, erstatning eller mangler ved fast ejendom.

Hos VQL Advokater hjælper vi dig med at vurdere sagen og håndtere forløbet – fra de første overvejelser og forhandlinger til en eventuel hovedforhandling og dom.

Hvad er en civil retssag?

En civil retssag handler om en uenighed mellem parter. Det kan være privatpersoner, virksomheder eller offentlige myndigheder.

Den, der anlægger sagen, kaldes sagsøger. Den, som kravet rettes mod, kaldes sagsøgte.

Sagen kan eksempelvis handle om:

  • En faktura, der ikke er betalt.
  • Uenighed om en kontrakt.
  • Mangelfuldt håndværksarbejde.
  • Fejl og mangler ved en ejendom.
  • Et erstatningskrav.
  • En konflikt mellem en virksomhed og en tidligere medarbejder.

En civil sag adskiller sig fra en straffesag, hvor anklagemyndigheden rejser tiltale for et strafbart forhold.

Før du anlægger en retssag

Inden du går i retten, bør du få vurderet både det juridiske grundlag og de praktiske konsekvenser.

Det er blandt andet relevant at undersøge, hvad du kan kræve, hvilke beviser der findes, og om kravet er fremsat over for den rigtige part. Det bør også afklares, om sagen først skal behandles af et klagenævn eller er omfattet af en gyldig voldgiftsaftale.

Samtidig skal omkostningerne stå mål med det, du kan opnå. Selv med en god sag kan det have betydning, om modparten har mulighed for at betale.

En tidlig vurdering giver et bedre grundlag for at vælge mellem forhandling, retssag og andre løsninger.

Hvordan foregår en retssag i byretten?

Forløbet afhænger af sagens karakter og kompleksitet. En almindelig civil retssag vil typisk indeholde følgende trin.

1. Sagen anlægges med en stævning

Sagsøger indleder sagen ved at indlevere en stævning, som udgangspunkt via domstolenes digitale sagsportal, minretssag.dk.

Stævningen skal blandt andet forklare, hvilket resultat sagsøger ønsker, hvorfor kravet fremsættes, og hvilke dokumenter og øvrige beviser der støtter sagen.

Det ønskede resultat kaldes en påstand. Det kan eksempelvis være, at modparten skal betale et bestemt beløb.

2. Sagsøgte indleverer et svarskrift

Sagsøgte får mulighed for at svare på stævningen inden for den frist, retten fastsætter.

I svarskriftet forklarer sagsøgte, om kravet accepteres eller bestrides, og hvorfor. Sagsøgte kan også efter omstændighederne fremsætte et krav mod sagsøger.

Har du modtaget en stævning, bør du reagere hurtigt. Hvis du ikke svarer rettidigt, kan retten efter omstændighederne afsige en udeblivelsesdom på grundlag af sagsøgers krav.

3. Retten planlægger det videre forløb

Retten indkalder normalt til et forberedende møde, som ofte foregår telefonisk. Her deltager typisk dommeren og parternes advokater.

På mødet afklares blandt andet:

  • Hvad parterne er enige og uenige om.
  • Hvilke beviser der skal fremlægges.
  • Om der skal afhøres vidner eller gennemføres syn og skøn.
  • Om der er mulighed for forlig eller retsmægling.
  • Hvordan sagen skal forberedes, og hvornår den kan hovedforhandles.

4. Parterne uddyber sagen og fremlægger beviser

Der kan være behov for yderligere skriftlige indlæg, som kaldes processkrifter. Sagsøgers næste indlæg kaldes ofte en replik, mens sagsøgtes efterfølgende indlæg kaldes en duplik.

Det er dog ikke et fast krav, at alle sager skal indeholde begge dele. Retten tilrettelægger forberedelsen efter behov.

Beviserne kan eksempelvis bestå af aftaler, mails, fakturaer, billeder, forklaringer og sagkyndige vurderinger. I sager om tekniske forhold kan syn og skøn være centralt.

5. Sagen hovedforhandles

Hvis sagen ikke afsluttes undervejs, gennemføres normalt en hovedforhandling. Det er det afsluttende retsmøde, hvor sagen præsenteres for retten.

Her gennemgås de relevante oplysninger og dokumenter, og parter og vidner kan afgive forklaring. Derefter sammenfatter advokaterne deres argumenter og forklarer, hvorfor retten bør give deres klient medhold. Det kaldes proceduren.

6. Retten afsiger dom

Efter hovedforhandlingen træffer retten afgørelse. Dommen tager stilling til parternes krav og normalt også til fordelingen af sagsomkostninger.

Hvis du får medhold i et betalingskrav, men modparten ikke betaler frivilligt, kan det blive nødvendigt at få hjælp fra fogedretten til at inddrive beløbet.

Kan sagen løses uden en dom?

Ja. En retssag kan afsluttes med et forlig både før og under rettens behandling.

Et forlig er en aftale mellem parterne om at afslutte konflikten. Det kan give større indflydelse på løsningen og begrænse både tidsforbrug, omkostninger og usikkerhed.

Retsmægling kan også være en mulighed. Her hjælper en neutral retsmægler parterne med at undersøge, om de kan finde en fælles løsning.

Om et forlig er hensigtsmæssigt, afhænger af sagens styrker, risici og dine mål.

Skal du have en advokat i byretten?

Du kan som udgangspunkt selv føre din civile sag i byretten. Retten kan dog i visse tilfælde pålægge dig at benytte advokat.

En advokat kan hjælpe med at vurdere kravene, udvælge beviserne, overholde fristerne og præsentere sagen for retten. Rådgivningen omfatter også, om sagen bør føres videre, eller om en forhandlet løsning er bedre.

Visse sager behandles efter den forenklede proces, hvor retten hjælper mere med forberedelsen. Her kan behovet for advokatbistand være anderledes end i en almindelig civil sag.

Hvad koster en retssag?

Omkostningerne afhænger blandt andet af sagens værdi, omfang og behovet for bevisførelse.

Der kan være udgifter til retsafgift, advokat, syn og skøn samt andre nødvendige undersøgelser. Taber du sagen, kan du som udgangspunkt også blive pålagt at betale sagsomkostninger til modparten.

Vinder du, er det ikke sikkert, at det tilkendte beløb dækker hele din egen advokatregning.

Det bør derfor tidligt undersøges, om en retshjælpsforsikring kan dække sagen, eller om du som privatperson har mulighed for fri proces.

Kan en dom fra byretten ankes?

En civil dom fra byretten kan som udgangspunkt ankes til landsretten, men der gælder begrænsninger.

Hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker ved anken, er højst 50.000 kr., kræver anke som udgangspunkt tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Der kan også gælde særlige regler for bestemte sagstyper.

Den almindelige ankefrist er fire uger fra dommens afsigelse. Kræver anken tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal ansøgningen som udgangspunkt også indgives inden fire uger. Ønsker du at anke, bør du derfor hurtigt få vurderet mulighederne, omkostningerne og udsigten til et andet resultat.

Få hjælp til din byretssag hos VQL Advokater

Hos VQL Advokater hjælper vi både privatpersoner og virksomheder med civile retssager.

Vi gennemgår sagen, vurderer dokumentationen og rådgiver om muligheder, risici og økonomi. Vi kan repræsentere dig gennem hele forløbet og undersøger løbende, om sagen kan afsluttes med en hensigtsmæssig aftale.

Kontakt VQL Advokater, hvis du overvejer at anlægge en retssag eller har modtaget en stævning. Vi hjælper dig med at forstå din situation og tage stilling til næste skridt.

Læs om vores rådgivning om tvister og retssager

Læs mere: Domstolene: Behandling af civile sager ved byretterne · Domstolene: Anke af en civil dom · Retsplejeloven

Artiklen giver generel information. Den konkrete sag og eventuelle frister bør vurderes særskilt.