Ægtefællebidrag er et løbende økonomisk bidrag fra den ene tidligere ægtefælle til den anden. Det omtales nogle gange som hustrubidrag, men denne betegnelse er misvisende, da både mænd og kvinder kan være berettigede eller forpligtede til at betale ægtefællebidrag.
Hvornår kan man få ægtefællebidrag?
Det er ikke en automatisk følge af en skilsmisse, at den ægtefælle, der har den højeste indkomst, skal betale bidrag til den anden.
Ved vurderingen af, om der skal være pligt til at betale ægtefællebidrag, indgår flere forhold. Det kan blandt andet have betydning, hvordan økonomien har været indrettet under ægteskabet, ægtefællernes indkomstforhold og deres muligheder for fremover at forsørge sig selv.
Spørgsmålet kan eksempelvis være relevant, hvis den ene ægtefælle gennem en længere periode har været helt eller delvist ude af arbejdsmarkedet, mens den anden har varetaget den primære forsørgelse af familien.
Det er altid en konkret vurdering, om der skal fastsættes ægtefællebidrag.
Hvordan fastsættes ægtefællebidrag?
Der er grundlæggende to spørgsmål, der skal tages stilling til:
- Om der skal være pligt til at betale ægtefællebidrag og i hvor lang tid
- Hvor stort det løbende bidrag skal være
Hvis I kan blive enige, har I mulighed for selv at indgå en aftale om ægtefællebidrag.
En sådan aftale bør udformes omhyggeligt. Det bør blandt andet fremgå klart, hvor længe bidragspligten gælder, og på hvilke betingelser aftalen senere kan ændres.
Hvis I ikke kan blive enige, kan spørgsmålet om ægtefællebidrag behandles gennem Familieretshuset.
Hvor meget kan man få i ægtefællebidrag?
Størrelsen på et eventuelt ægtefællebidrag afhænger navnlig af parternes økonomiske forhold.
Hvis bidraget fastsættes af Familieretshuset, sker det efter de gældende retningslinjer. Her spiller navnlig indkomstforholdene hos både den, der skal betale bidraget, og den, der skal modtage det, en central rolle.
Som udgangspunkt anvendes 1/5-reglen ved den almindelige beregning. Det betyder, at bidraget som udgangspunkt beregnes på baggrund af en femtedel af forskellen mellem parternes indkomster. Der er dog en række modifikationer til udgangspunktet, og et almindeligt regnestykke er derfor ikke nødvendigvis udtryk for det bidrag, der faktisk vil blive fastsat.
Eksempel
Hvis den ene ægtefælle har en årlig indkomst på 600.000 kr., og den anden har en årlig indkomst på 240.000 kr., er forskellen 360.000 kr.
En femtedel af forskellen udgør 72.000 kr. årligt, svarende til 6.000 kr. om måneden.
Det betyder ikke nødvendigvis, at bidraget vil blive fastsat til dette beløb. Beregningen er alene et eksempel på princippet bag 1/5-reglen. Den konkrete fastsættelse afhænger af de gældende regler og parternes konkrete økonomiske forhold.
Hvor længe skal der betales ægtefællebidrag?
En eventuel bidragspligt fastsættes som udgangspunkt for en bestemt periode.
Hvor lang perioden skal være, afhænger af den konkrete situation. Blandt andet kan ægteskabets varighed, ægtefællernes økonomiske og erhvervsmæssige situation samt mulighederne for selvforsørgelse have betydning.
Kan man aftale et engangsbeløb i stedet?
I forbindelse med en samlet økonomisk aftale ved skilsmissen kan spørgsmålet om ægtefællebidrag også indgå i forhandlingerne mellem parterne.
Det kan eksempelvis være relevant at drøfte, om et økonomisk mellemværende skal løses på anden måde end ved løbende betalinger.
Hvis du overvejer at give afkald på fremtidigt ægtefællebidrag som led i en samlet aftale, bør du være særligt opmærksom på konsekvenserne. Det kan være vanskeligt efterfølgende at ændre en aftale, hvis forudsætningerne senere viser sig at være anderledes end forventet.
Det er derfor en god idé at få aftalen juridisk vurderet, inden den underskrives.
Kan ægtefællebidraget ændres?
Økonomiske forhold kan ændre sig efter en skilsmisse.
Den ene kan eksempelvis få væsentligt højere eller lavere indkomst, miste sit arbejde, få ændrede forsørgelsesforpligtelser eller på anden måde få ændret sine økonomiske forhold.
Om et allerede fastsat eller aftalt ægtefællebidrag kan ændres, afhænger blandt andet af, hvordan bidraget oprindeligt er fastsat, og hvad der konkret er aftalt mellem parterne.
Det er derfor vigtigt at få gennemgået den eksisterende aftale eller afgørelse, inden man tager stilling til mulighederne for at få bidraget forhøjet, nedsat eller bragt til ophør.
Hvis ægtefællebidraget ikke bliver betalt
Hvis der er fastsat eller aftalt ægtefællebidrag, og betalingen udebliver, kan der være mulighed for at få hjælp til opkrævningen.
På borger.dk findes oplysninger om ægtefællebidrag og mulighederne for hjælp til opkrævning.
Det er vigtigt at kunne dokumentere grundlaget for bidraget, eksempelvis ved en afgørelse eller en skriftlig aftale.
Få rådgivning om ægtefællebidrag
Spørgsmålet om ægtefællebidrag kan få stor økonomisk betydning for begge ægtefæller. Det gælder både, hvis du ønsker ægtefællebidrag, og hvis din tidligere ægtefælle kræver, at du skal betale bidrag.
Vi kan blandt andet hjælpe dig med:
- vurdering af, om der er grundlag for ægtefællebidrag
- vurdering af bidragets størrelse og varighed
- rådgivning inden indgåelse af en aftale
- ændring eller ophør af et eksisterende bidrag
- behandling af en sag om ægtefællebidrag ved Familieretshuset eller Familieretten.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål om ægtefællebidrag eller ønsker en vurdering af din konkrete situation.
Læs mere: Borger.dk: Ægtefællebidrag · Retsinformation: Indkomstoversigt for 2026
Artiklen giver generel information. Den konkrete sag og eventuelle frister bør vurderes særskilt.