Skal den, der bliver boende, betale for at have boligen til sin rådighed alene?
Det kan efter omstændighederne være tilfældet. Den betaling, der kan blive tale om, betegnes typisk som et brugsvederlag.
Hvad er brugsvederlag?
Hvis I ejer boligen sammen, men kun den ene af jer benytter den efter samlivsophævelsen, har den pågældende i praksis rådighed over en bolig, som fortsat helt eller delvist ejes af den anden.
Samtidig kan den fraflyttede part fortsat hæfte for lån og have kapital bundet i ejendommen. Det er derfor vigtigt at holde ejerskab, værdier og hæftelse for lån adskilt. En aftale om, at den ene overtager huset, frigør eksempelvis ikke i sig selv den anden fra gælden.
I forbindelse med det økonomiske opgør kan der derfor opstå spørgsmål om, hvorvidt den, der har haft den fulde rådighed over boligen, skal betale et vederlag for brugen af den anden parts andel af ejendommen.
Det er ikke nødvendigvis afgørende, hvem der betaler udgifterne
Efter et samlivsophør fortsætter udgifterne til huset.
Det kan eksempelvis være:
- realkredit- og banklån
- ejendomsskatter
- forsikringer
- el, vand og varme
- vedligeholdelse og reparationer.
Derfor bør spørgsmålet om brugsvederlag ikke ses isoleret. Der skal også tages stilling til, hvem der betaler hvilke udgifter til huset i perioden, mens I fortsat ejer det sammen.
Hvis I vælger at fortsætte som medejere i en periode, er det netop relevant at indgå en konkret aftale om brugen af huset, udgifterne og om, hvordan det fælles ejerskab på et tidspunkt skal ophøre.
Et eksempel
Mette og Peter ejer deres hus med halvdelen hver. Efter samlivsophævelsen flytter Peter, mens Mette bliver boende i huset.
De får ikke med det samme solgt huset og får heller ikke aftalt, at Mette skal overtage Peters andel. De ejer derfor fortsat ejendommen sammen.
I den situation kan der opstå et økonomisk mellemværende mellem dem. Der skal blandt andet tages stilling til de løbende udgifter til ejendommen og til, om Mette skal betale et beløb for at have haft boligen til sin rådighed.
Det endelige regnestykke afhænger af de konkrete omstændigheder.
Få en aftale på plads, når den ene flytter
En af de bedste måder at undgå en senere konflikt på er at få lavet en midlertidig skriftlig aftale, allerede når den ene flytter.
Aftalen kan blandt andet forholde sig til:
- hvem der bliver boende
- hvordan udgifterne til huset fordeles
- om der skal betales brugsvederlag
- hvem der betaler forbrug og løbende vedligeholdelse
- om huset skal sælges, eller den ene ønsker at overtage det
- hvordan boligen skal værdiansættes ved en eventuel overtagelse.
Hvis den ene skal overtage boligen, skal parterne typisk blandt andet forholde sig til boligens værdi, overdragelsesdatoen og fordelingen af de løbende udgifter frem til overtagelsen. En overtagelse af gælden kræver desuden långivers godkendelse.
Det kan lyde unødvendigt formelt på et tidspunkt, hvor begge måske forventer hurtigt at finde en permanent løsning. Men netop hvis et salg eller en bodeling trækker ud, kan en klar aftale få stor betydning.
Hvad hvis huset indgår i bodelingen?
Hvis I er gift, skal boligen også ses i sammenhæng med den øvrige bodeling.
Som udgangspunkt ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor ansøgningen om separation eller skilsmisse indgives til Familieretshuset. Ophørsdatoen danner grundlag for, hvilke aktiver og hvilken gæld der indgår i bodelingen.
Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at alle økonomiske spørgsmål omkring boligen er afklaret på samme tidspunkt. Den ene kan eksempelvis fortsætte med at bo i huset, mens der forhandles om, hvorvidt boligen skal sælges eller overtages.
Den fælles bolig kan derfor være et af de vigtigste spørgsmål at få afklaret tidligt i en bodeling.
Hvad hvis vi ikke er gift?
Problemstillingen kan også opstå mellem ugifte samlevende, der ejer en bolig sammen.
Her er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at reglerne om ægtefællers formuedeling ikke automatisk gælder.
For ugifte samlevende vil det derfor blandt andet være nødvendigt at se på ejerforholdet, eventuelle aftaler mellem parterne og de konkrete økonomiske forhold omkring boligen.
Få styr på økonomien omkring huset tidligt
Kontakt os, hvis du er blevet boende i den fælles bolig, eller hvis din tidligere partner bor alene i en bolig, som I fortsat ejer sammen. Vi kan hjælpe med at få overblik over de økonomiske konsekvenser og det videre forløb.
Læs mere: Familieretshuset: Ophørsdato og bodeling
Artiklen giver generel information. Den konkrete sag og eventuelle frister bør vurderes særskilt.