Med en ægtepagt kan I aftale, at hele eller dele af jeres formue skal være særeje. Det kan eksempelvis være relevant, hvis den ene har væsentligt større formue end den anden, ejer en virksomhed, har fast ejendom eller ønsker at beskytte bestemte værdier.
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller om deres formueforhold.
Hvis I ikke har aftalt andet, er udgangspunktet delingsformue, tidligere kaldet formuefællesskab. Det betyder ikke, at I automatisk ejer alle jeres aktiver sammen under ægteskabet. Men ved separation eller skilsmisse skal jeres respektive delingsformuer som udgangspunkt opgøres og deles efter reglerne herom.
Med en ægtepagt kan I ændre dette udgangspunkt ved eksempelvis at aftale særeje.
Hvorfor oprette en ægtepagt?
Der kan være mange grunde til at oprette en ægtepagt.
Det kan eksempelvis være relevant, hvis:
- den ene af jer ejer væsentligt mere end den anden
- den ene ejer en virksomhed eller selskabsandele
- den ene ejer en bolig eller anden fast ejendom
- I har børn fra tidligere forhold
- I ønsker at holde arv eller andre bestemte værdier uden for en eventuel bodeling
- den ene forventer at foretage større investeringer
- I ønsker forskellige økonomiske konsekvenser ved henholdsvis skilsmisse og dødsfald.
En ægtepagt behøver således ikke være udtryk for manglende tillid til ægteskabet. Den kan tværtimod bruges til at afklare de økonomiske spilleregler på forhånd, mens I er enige.
Hvad betyder særeje?
Særeje betyder grundlæggende, at den formue, der er omfattet af særejet, ikke skal behandles på samme måde som almindelig delingsformue.
Men særeje er ikke bare én ting.
Der findes forskellige former for særeje, og valget kan have stor betydning både ved separation, skilsmisse og dødsfald.
Det er derfor vigtigt, at ægtepagten udformes efter, hvad I faktisk ønsker at opnå, frem for blot at skrive, at noget skal være "særeje".
Skal hele formuen være særeje?
Nej. En ægtepagt behøver ikke omfatte alt, hvad I ejer.
I kan eksempelvis have et ønske om, at kun en bestemt ejendom, virksomhed eller formue skal være særeje, mens jeres øvrige økonomi fortsat skal være delingsformue.
Det giver mulighed for at tilpasse ægtepagten til jeres konkrete økonomi.
Eksempel
Maria ejer en virksomhed, som hun har opbygget inden ægteskabet. Hun og hendes kommende ægtefælle ønsker, at virksomhedens værdi ikke skal indgå i en eventuel deling ved skilsmisse.
De kan derfor overveje at oprette en ægtepagt, hvor virksomheden eller de relevante ejerandele gøres til særeje, uden at det nødvendigvis betyder, at alt andet, de ejer, også skal være særeje.
Den konkrete formulering er vigtig, blandt andet fordi virksomhedens værdi kan udvikle sig betydeligt over mange år.
Ægtepagt hvis den ene ejer en virksomhed
For virksomhedsejere kan spørgsmålet om ægtepagt være særligt relevant.
Hvis værdien af en virksomhed eller selskabsandele indgår i delingsformuen, kan den få betydning for det økonomiske opgør ved en skilsmisse.
Det betyder ikke nødvendigvis, at den anden ægtefælle bliver medejer af virksomheden. Men værdien kan få betydning for bodelingen.
En ægtepagt kan derfor være et vigtigt redskab, hvis ønsket er at holde virksomheden eller ejerandelene uden for delingen.
Ægtepagt og arv
En ægtepagt og et testamente regulerer ikke det samme.
En ægtepagt vedrører jeres formueordning som ægtefæller, mens et testamente regulerer, hvordan arven efter jer skal fordeles.
Valget af særeje kan imidlertid også få betydning ved dødsfald. Derfor bør en ægtepagt ikke udformes isoleret fra jeres øvrige ønsker til arv og økonomi.
I mange tilfælde giver det derfor mening at gennemgå ægtepagt og testamente samtidig, så dokumenterne understøtter det samme samlede ønske.
Kan man lave en ægtepagt efter brylluppet?
Ja. En ægtepagt er ikke kun noget, man kan oprette inden ægteskabet.
Ægtefæller kan også under ægteskabet beslutte, at de ønsker at ændre deres formueordning.
Det kan eksempelvis blive relevant, hvis jeres økonomiske situation ændrer sig, den ene starter virksomhed, I køber fast ejendom, eller I på anden måde får behov for at indrette jeres økonomiske forhold anderledes.
Hvad sker der, hvis vi ikke har en ægtepagt?
Hvis I ikke opretter en ægtepagt, gælder lovens almindelige udgangspunkt om delingsformue.
Det kan få stor betydning ved en senere separation eller skilsmisse, særligt hvis der er stor forskel på jeres formuer.
Det afgørende er derfor ikke, om alle ægtepar bør have en ægtepagt. Det bør de ikke nødvendigvis. Det afgørende er at vide, hvad der sker med jeres formue, hvis I ikke opretter en, og om det resultat passer med jeres ønsker.
Ægtepagten skal registreres korrekt
Det er ikke tilstrækkeligt blot at lave en privat skriftlig aftale om, at bestemte værdier skal være særeje.
En ægtepagt skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses i Personbogen for at være gyldig.
Det er derfor vigtigt, at både indholdet og den formelle oprettelse af ægtepagten håndteres korrekt.
Få rådgivning om ægtepagt og særeje
Der findes ikke én type ægtepagt, der passer til alle.
Den rigtige løsning afhænger blandt andet af jeres formue, familieforhold, virksomheder, fast ejendom og af, hvad I ønsker skal ske både ved en eventuel skilsmisse og ved dødsfald.
Vi kan blandt andet hjælpe med:
- rådgivning om behovet for en ægtepagt
- valg af den relevante form for særeje
- særeje vedrørende virksomhed eller selskabsandele
- særeje vedrørende fast ejendom eller andre bestemte aktiver
- udarbejdelse og tinglysning af ægtepagten
- ændring af en eksisterende ægtepagt
- koordinering mellem ægtepagt og testamente.
En ægtepagt handler ikke om at planlægge en skilsmisse. Den handler om at beslutte på forhånd, hvilke økonomiske regler der skal gælde for jeres ægteskab.
Hvis I overvejer ægtepagt eller er i tvivl om, hvordan jeres formue vil blive behandlet uden en, kan vi hjælpe jer med at finde den løsning, der passer til jeres situation.
Læs mere: Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold
Artiklen giver generel information. Den konkrete sag og eventuelle frister bør vurderes særskilt.